tirsdag den 1. december 2009

Jul med Yoda, episode 1



Som nogen ved, så har jeg den topsenile Jedi-Master Yoda boende hos mig. Det er på mange måder utroligt berigende, men til tider også belastende. Han er fantastisk viis, jeg lærer en hel del af ham, og vi har mange givende samtaler, bevares, men alderen har sat sine spor, så der er lidt langt mellem snapsene. For det meste sidder han dog bare og mediterer, eller hvad det nu er, han laver, ovre i hjørnet, men så vågner han ligesom op en gang i mellem, og så overtager han det hele. Hvis han ikke får det, som han vil have det, så kører han onde mind-tricks på én, eller også tager han sit lysværd frem og laver koldbøtter.

Og hvordan kom han så ind i mit hjem, spørger man sig selv? Jeg spørger mig selv det samme, men det der skete var, at Yoda efter en kodyl brandert på Night-Glass tilfældigt, tror jeg, kommer forbi min dørtelefon og ser navnet Nielsen. Ikke mange ved det, men Yoda hedder faktisk Nielsen til efternavn, og derfor tror han fejlagtigt, at han er på vej hjem til sig selv. Jeg lukker selvfølgelig op, og siden har jeg ikke rigtig haft nogen indflydelse. Guderne skal vide, at jeg mange gange har ville fortælle ham, at han var nødt til at smutte, men han ved det jo som regel, før jeg selv gør, så det ender altid med, at jeg siger, han kan blive så længe, han lyster.

Men det er, som det er, og det har jeg accepteret. Og nu er det jul, tiden hvor man om nogen skal være god ved sin næste, så nu kan I passende få et indblik i, hvad det vil sige at have en gammel senil Jedi-Master boende.

Kommmer træt hjem efter en hård dag, og ser at Yoda er vågen. Går ind til ham:

"Hold da kæft en dag, Yoda, jeg er helt færdig":

Yoda: “Urm. Put a shield on my saber I must”

"Ja, okay….hvis det er det du føler for, så er det jo det, du må gøre. Men jeg siger til dig en dag. Det starter med, at jeg vågner op på køkkengulvet, og der er en ubehagelig lugt af tis. Jeg er åbenbart stået op i søvne og har pisset i køkkenskabet."

Yoda: “Happens to every guy sometimes this does”

Ja ja, det ved jeg, og det er heller ikke noget, der fylder som sådan….men så kommer jeg ned på gaden, og pludselig aner jeg ikke, hvor jeg er henne, det er som om, tiden står stille, og jeg ser mig selv tage en bajer med drengende nede på hjørnet.

Yoda: “Powerful you have become, the dark side I sense in you.”

"Okay, jeg ser det måske lidt som svaghedstegn, og jeg frygter lidt, at jeg er ved at blive alkoholisk."

Yoda: "Fear is the path to the dark side. Fear leads to anger. Anger leads to hate. Hate leads to suffering.”

"Så du siger, at jeg bare skal køre igennem og bare ligesom gøre det"?

Yoda: "Do or do not... there is no try.”

"Hmm, jeg lytter meget til dig, Yoda, du er meget viis….men det føles helt forkert, det du siger til mig".

Yoda: "Who's your Jedi master? WHO'S your Jedi Master?”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar