Yoda er tilbage!
Og lad det være sagt med det samme, det er en helt ny Yoda, vi har fået tilbage. Populært sagt, en Yoda 2.0 Desværre ved jeg stadig ikke særlig meget om, hvad der er foregået, da hans eneste kommentar, da jeg spurgte ind til de sidste par dage, var: “Good relations with the Wookiees, I have.”
Men det er, som sagt, en helt anden Yoda, der er vendt tilbage, hans blik er forandret, skarpere....mere fokuseret. Og det mest bemærkelsesværdige er, at han for første gang nogensinde, eller i hvert fald i den tid, han har holdt til på Stærevej, momentvis er trådt ud af sit eget lille senile univers.
Han kommer hjem, lugter kun en lille smule af sprut, og stikker mig 2 billetter til "ud i kulden" på Nørrebro Teater, en billet hver til mig og min kæreste, Kiazele...og han har også een til sig selv. " Go to the theatre, we must"
Ja, jeg er jo nærmest i chock, og bruger mere tid på at iagttage Yoda, end at følge med i selve forestillingen. Og han sidder der som et lille spændt barn, årvågen...øjnene på stilke. Det er som om, han venter på noget, som om, han med denne forestilling vil fortælle mig eet og andet. Jeg forstår det ikke, for det er i sandhed en jævnt dårlig forestilling, som vil en masse, men kan så lidt, og eneste lyspunkt er en Simon Jul, der gir den som psykopatisk grønlandsk præst....
Men så er det lige pludselig, da Laus Høybye smider klunset, og står der i al sin mægtighed som nogen har skabt ham, at jeg forstår hvad det går ud på....eller i hvert fald, hvorfor Yoda har valgt denne forestilling. Yoda er fuldstændig oppe at køre, han er omgivet af et blåligt skær, og befinder sig i en dirrende spændingstilstand, som ser ud til at kunne eksplodere hvert øjeblik... han kæmper for at holde det nede, og for hvert skridt Laus tager, nærmest gisper Yoda og mumler på et tidspunkt, “Powerful you have become, the dark side I sense in you.”
Laus er nøgen det meste af et kvarter, og da han tager tøjet på igen, synker Yoda ned i sædet igen, fuldstændig udmattet. Faktisk så udmattet, at vi efter forestillingen må bære ham hjem. Han vågner kort op af sin døs, da vi kører forbi Night-Glass, men ellers helt væk, hvilket han i skrivende stund stadig er.
Uha uha uha...der er mange ubesvarede spørgsmål. Hvad har PET gjort ved Yoda, hvorfor er han angiveligt blevet markant mindre senil og klart mere tilstede. Og hvad har Laus med det hele at gøre? Og bliver mødet med Oluf Palme nogensinde til noget?
Ja, det er svært at udtale sig om, men Yodas nye tilstand bringer håbet om svar til live.
P.S. Hold da op for en lorteforestilling. Har man ikke købt billetter endnu, så lad være. Den vil angiveligt og meget apropos ruske op i os omkring vores manglende handlen og for meget snak ift klimaproblemer. Smukt og vigtigt i sige selv, men den vil fortælle så mange historier, og ender med ikke at fortælle en eneste.
Eneste lyspunkt er dog ikke Simon Jul, jeg glemmer at fremhæve Laus Høybyes fantastiske krop. Jeg var ikke så meget oppe at køre som Yoda, men har på den anden side heller aldrig været sen til at fremhæve en anden mands fortrin, hvis det var berettiget...og det er det i dette tilfælde. Han har en rank og spændstig statur og så kører han en flot og ikke FOR markeret sixpack. Har tydeligvis arbejdet med sine overarme siden Krumme, og så trumfer han med nogle usandsynligt flotte, og igen markerede uden at være insisterende, quadriceps. Angående hans ædlere dele, vil jeg blot sige: "det er ikke nogen stor pik, men det er en pik med en stor tilstædeværelse"
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar