onsdag den 23. december 2009

Jul med yoda, episode 23


Ja, må igen beklage frekvensen, men jeg har simpelt hen ikke haft mulighed for at komme til tasterne før nu. Den 21., som jo var dagen, hvor jeg skulle præsenteres for "the Jedi council", udviklede sig til noget at et cirkus. Min ven Smong kom forbi tidligt på aftenen til noget føde og god rødvin, selvom Yoda havde varslet præsentationen dagen før. Men han viste sig ikke i løbet af dagen, så jeg regnede egentlig ikke med, at det blev til noget.

Men bedst som vi sidder og slår mave, kommer Yoda brasende ind, " leave all behind, you must.... time for your presentation, it is". En smule fortumlet ryger vi afsted i hælene på Yoda, og det viser sig, at vi ikke skal så langt....Night-Glass' baglokale er destinationen. En tung dyne af andægtighed lægger sig hen over Smong og jeg, da vi kommer ind, vi ved ikke helt hvilket ben, vi skal stå på. Foran os sidder rådet, alle kutteklædte og med deres blik tungt hvilende kun på mig, Smong får besked på sætte sig.

Jeg ved ikke, hvor lang tid der går, men det føles som flere timer, før Yoda endelig tager ordet: "Dear council, before you, a young Jedi, you see. Tested him thoroughly, I have, and proven his Jedi skills and resistance towards the dark side, he has." Jeg er stolt som en skoledreng, der lige har afleveret sin stil til tiden, og rådsmedlemmerne nikker anerkendende. Yoda fortsætter: Never seen anything like him, I have, such grace and agility, and yet so strong. Ready for his initiation, he is" Ved ordet initiation, forvandles min nærmest kåde stolthed til dyb vantro, usikkerhed og frygt, hvilket rådsmedlemmernes gnækken og skumle smil, ikke på nogen måde afhjælper.

Smong er ikke til stede mere, men det har jeg ikke overskud til at tænke nærmere over og rådet samles i et tilstødende lokale - jeg efterlades alene. Jeg er bange, jeg aner ikke, hvad der nu skal ske, men finder dog trøst i Laus' ord: "det er til dit eget bedste". Pludselig kommer et rådsmedlem ind til mig, og som det har været tilfældet med alle rådsmedlemmerne, kan jeg ikke se, hvem det er. Han lægger armen om mig, og siger..."bare rolig knægt, jeg skal nok være blid ved dig, hahahhhaaha, der er ikke nogen, der napper den gamle". Krudt-Michael, er det dig, tænker jeg, men er for skræmt til at sige noget. De andre rådsmedlemmer kommer langsomt ind, og danner en rundkreds omkring mig, og rådsmedlemmet, som jeg nu er sikker på er Krudt-Michael - hvilket på een eller anden syg måde, gør mig rolig. To tomme ølkasser, en stor træstub og en massiv granitplade, med to raflebærer af det pureste guld ovenpå, er uden jeg har lagt mærke til det, blevet sat frem.

Nu skal der rafles i den ædle diciplin, snyd. Regelerne er simple, der spilles bedst af 131, uden terninger - og vinderen må gøre ved taberen, hvad han vil. Min initiation går ud på, at jeg skal spille skyggesnyd mod samtlige 12 rådsmedlemmer.

Jeg har ikke sovet siden d. 21., jeg har spillet uafbrudt siden, jeg er træt, og er i den grad blevet ydmyget. Jeg er nu ekstraordinært blevet tildelt en pause, og har fået lov at gå hjem og tage et bad, og en lille lur. Jeg mangler stadig at spille mod de sidste 3 rådsmedlemmer, som består af det, der er tilbage af Tommy Seebach, Steven Seagal og til sidst Yoda ham selv. Jeg ved ikke, hvad det her ender med, jeg ved heller ikke, hvor Smong er....det eneste jeg ved er, at hvis jeg overlever det her, så kommer jeg ud stærkere end nogensinde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar